NYHEDER


Kagemand eller -kone

14. nov. 2017

Når du skal bruge en kage til din fejring, så tilbyder Studenterhusfondens bageri en lækker kagemand eller kagekone med tekst på marcipan samt flag.

Kagen passer til maks. 20 personer. Den er naturligvis bagt af økologisk mel og smør.
Prisen er 300,- kr.

Du kan bestille den her på websitets "Online-bestilling" og finder den under "Sødt".
Husk at bestille 3 hverdage i forvejen.

Du afhenter kagen i en praktisk transportæske i Nobelparkens Café & Deli:

Jens Chr. Skousvej 4,
Bygning 1481 - AU
8000 Aarhus C

 

  

Cook Up den 22. juni:

Mød AUs formand Connie Hedegaard 

 

Hvis du både er interesseret i at lære mere om hvordan du kan undgå madspild i din hushold, få tips til at bruge dine råvarer rigtigt og samtidig få det hele sat ind i det lidt større klimaperspektiv - så er det nu, du skal slå til!

For ved et kommende eksklusivt CookUp-arrangement, hvor studerende kan tilmelde sig at arbejde med gode råvarer uden madspild, vil også bestyrelsesformand for AU Connie Hedegaard sammen med repræsentanter for Universitetet være tilstede.

Connie Hedegaard, som siden 1. februar 2017 har været bestyrelsesformand for Aarhus Universitet og også er kendt som EU's første klimakommissær, kigger forbi os, følger med i madlavningen, spiser sammen med os og giver os lidt perspektiv på, om det nytter noget at forsøge at reducere madspild.

 Der er plads til de første 10-12 studerende, der tilmelder sig selve madlavningen. Da det nu er det tredie CookUp-forløb i rækken, så stilles de studerende lidt større udfordringer i udsigt. Der er selvfølgelig støtte at hente i Studenterhusfondens egne madspildsjægere, men de tilmeldte studerende skal vente sig en sjov og overraskende udfordring ved madproduktionen.

Når retterne skal serveres har deltagerne inviteret gæster med.

Men DU kan også få lov til både at smage maden og høre Connie Hedegaard. Det sker kl. 17.30-18.30, Nobelparkens kantine. Tilmelding nødvendig på: tilmelding@shf-au.dk

 

15.juni2017

_____________________________________________________________________

 


 Cook Up-event for studerende

Torsdag den 30. maj 2017 inviterer Studenterhusfonden til et spændende madlavningsevent med fællesskab, fest, læring og musik.

Arrangementet finder sted på Samfundsfagenes Kantine, hvor vi stiller madlavningsstationer op til de deltagere, der melder sig til at lære mere om madlavning, der reducerer madspild. Det sker under kyndig vejledning af Studenterhusfondens "madspildsjægere" fra kl. 16.00 - 18.00.

Tilmeld dig til madlavnings-delen her:

Tilmelding@shf-au.dk

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-proincippet. Så tøv ikke...!

Fest

Fra kl. 18- ca. 21 omdanner vi madproduktionen til smagsboder, hvor alle interesserede har mulighed for at lægge vejen forbi og smage på mad af madspildsråvarer og samtidig høre lidt om, hvordan man selv kan bruge sine råvarer bedre og derved være med til at reducere madspild i sin husholdning.

Der spilles musik og er mulighed for at købe øl.

Cook-Up-event har til hensigt at skabe fællesskab om madlavning, læring og fest.

Kig forbi torsdag den 30. maj.

 

08. maj 2017 

________________________________________________________________________  

Madspild eller affald

Hvornår er en madvare ikke længere anvendelig til et måltid? - Dét er et af de interessante spørgsmål som drøftes i en gruppe studerende ved Aarhus Universitet, som har meldt sig til at blive Madspilds ambassadører i et nyt projekt. 

I Danmark kasseres der hvert år 700.000 tons mad, der i stedet for at blive til affald kunne være endt i vores maver - blot med mere viden og bedre omtanke i køkkenerne.

Det er især i single-husstande, at der sker et stort spild af råvarer.

Da mange af de 40.000 studerende ved Aarhus Universitet netop lever i single-husstande, så ser Studenterhusfonden det som en spændende udfordring at bringe viden om, hvordan dette spild kan reduceres ud til de studerende.

Med madspildsjægeren på jagt i køkkenet

Efter 3 1/2 års intenst arbejde med fokus på at reducere madspild og økologisk omlægning i Studenterhusfondens køkkener og kantiner på AU's Campus, så er køkkernes "madspildsjægere" klar til at give nyttig viden fra sig.

Det sker i en stribe workshops, hvor de interesserede studerende selv har fingrene i rester af råvarer og gryder, hvor de fremtryller lækre retter af ingredienser, der derved undgår at blive smidt væk.

Støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet

Projektet indgår i Miljøstyrelsens i alt 13 projekter over hele landet, der skal lære danskerne at reducere madspild i husholdningerne i alle led fra jord til bord.

Studenterhusfonden samarbejder med det aarhusianske bæredygtighedsbureau Worldperfeckt om madspildsprojektet.

 08. maj 2017 

 

 ___________________________________________________________________________

Økodagen 24. april 2017:

Køer på græs og ØkoBrunch

Studenterhusfonden leverer ØkoBrunch, når Sommerbjerg, Isenbjergvej 19, 7361 Ejstrupholm, officielt åbner årets Økodag. Dette arrangement er samtidig en del af Aarhus Kulturby 2017.

Du kan glæde dig til køkkenchefens forårsmenu med...

  • Letrøget hønseæg med persilleemulsion
  • Hjemmerullet ramsløgspølse & grov rødbede pickles
  • Ristet Pancetta med løg- & æblekompot
  • 5 slags oste med gulerodschutney
  • Græsk inspireret yoghurt med bagte rabarber & sprød granola
  • Forårssprød salat
  • 4 slags brød fra eget bageri
  • Kaffe, The og mælk

Der serveres en særlig børnemenu for børn mellem 1-10 år.
Her kan du læse mere om arrangementet og bestille billetter til Økobrunch:

https://xn--kodag-uua.dk/landbrug/sommerbjerg

 

____________________________________________________________________________ 

Da vi fik sølv over hele linien

Studenterhusfonden fejrede tildelingen af ialt 12 sølvspisemærker for en økologiprocent mellem 60-90% ved en begivenhed med medarbejdere, kunder, samarbejdsrelationer, forskere fra AU og rektor Brian B. Nielsen.

I det bladet "Økologi i store gryder", udgivet af Økologisk Landsforening, kan du læse mere om begivenheden og hvorfor Studenterhusfonden gerne vil gøre sin forskel i kantinedrift og ved servering af mødeforplejninger ved at satse på økologi - og alt, hvad det så medfører.

Læs bladet her.

             Blad 

 

___________________________________________________________________________ 

Boller op boller ned...

Fastelavnsbollerne har indfundet sig i Studenterhusfondens brødudsalg i kantinerne på AU, i Nobel's Café&Deli, på Dale's Café og i Konferencecenterets mødeforplejning.

Du kan vælge mellem to udgaver af den gode gammeldags, lukkede fastelavnsbolle med creme og glasur på toppen:

Chokoladecreme og -glasur eller vaniliecreme med hvid glasur. Begge er de strøet med tørret hindbær.

                Fastelavnsboller

Bageriet slår bollerne op i perioden: 23. januar - 27. februar 2017.

___________________________________________________________________________

 

Vi har lopper

Universitetets tidligere Gæstehus ophørte den 22. december 2016 med at modtage indkvartering. Derfor sælger Studenterhusfonden nu alt løst inventar til interesserede studerende.

Vi kan love, at der bliver tale om gode handler til SU-venlige priser.

Forny din boligindretning

Studerende kan finde for eksempel masser af pæne og forholdsvis nye box-senge med topmadras - og vi smider en pude og dyne oveni så længe lager haves.

Find også dit nye skrivebord; eller har du brug for et godt sofabord eller spiseplads med 4 stole, så findes der masser af forskellige modeller.

For de morgenfriske vil der også kunne findes attraktive små sofaer med pænt blåt betræk, der passer i de flestes hjem.

Der er supermoderne kassereoler eller du kan finde en mere industriel type. Spejle, stole, lamper, sengetæpper eller skabe... kom og find fornyelsen til din boligindretning.

Hent og bær selv

Tag en roommate eller kammerat med og bær selv dine lopper ned fra 1. og 2. sal gennem den brede hovedtrappe. Til gengæld får du håndslag på priser fra 20 kr. til 300 kr.

Det er "først til mølle" ;)

Det sker:
Søndag den 22. januar, kl. 9-13,
Villemoesgade 15, bygn 2120, Trøjborg, indgang i gården,
8200 Aarhus N. Indgang i gården.

              ReolLopper

 09.jan.17

 

 __________________________________________________________________________

Bæredygtige vingaver

Fra medio december 2016 tilbyder Studenterhusfonden udsøgte bæredygtige vingaver.

Vinene er dyrket henholdsvist økologisk eller biodynamisk helt uden sprøjtemidler af certificerede producenter. Vi har pakket kvalitetsvinene i forskellige typer af kasser, så der er én også til dit behov.

De udvalgte vine er naturligvis pakket i bæredygtige æsker, der er produceret af genbrugspap.

Gaveæsker 17.dec.16

 

___________________________________________________________________________ 

12 sølv-spisemærker til Studenterhusfonden

Igennem en periode på godt 2½ år har Studenterhusfonden arbejdet intenst med en økologisk omlægning. Derfor kunne vores virksomhed onsdag den 14. december 2016 markere og alle 60 medarbejdere fejre en milepæl for bestræbelserne: Vi modtog det økologiske spisemærke i sølv for at have mere end 60% økologi i vores mad- og bager-produktion.

Det blev til ialt 12 sølv-spisemærker; ét for hver af Studenterhusfondens kantiner, bageriet, to cafeer og en Deli. Her er holdene bag sølvmærkerne:

161214_Sølv

 

Rektor Brian B. Nielsen, Aarhus Universitet holdt tale for medarbejderne og delte efterfølgende sølv-spisemærkerne ud sammen med borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, der også har været igennem en økologisk omlægning.

 161214_Sølv_kk

Her er det sølv-holdenes kaptajn, direktør Kristina Kristensen, Studenterhusfonden, sammen med rektor Brian B. Nielsen.

 15.dec.16

____________________________________________________________________________

 

PRESSEMEDDELELSER

  • 01. december 2016
    Råvare Wellness bag Studenterhusfondens måltider

    Når i alt 12 kantiner, køkkener og cafeer på Aarhus Universitet onsdag den 14. december 2016 kan sætte det økologiske SØLV-spisemærke på madproduktionen, så ligger der en intens udviklingsproces bag.

    Råvarerne er kommet i centrum. Når køkkenchefer og kokke sætter menuerne så kigger de efterårstidens råvarer, økologiske produkter, lokale produkter, brug af hele råvaren, et minimum af madspild -alt i alt en omhyggelig behandling af råvaren med respekt for de ressourcer, der er lagt i den, før den er nået frem til køkkenet.

 

  • 05. november 2016
    Studenterhusfonden vil hjælpe de studerende til at jagte madspild

    Miljø- og Fødevareministeriet giver tilsagn om 270.000,- kr til et projekt, der skal lære studerende ved Aarhus Universitet at jagte madspild i deres egne husholdninger.

    I Danmark kasseres der hvert år 700.000 tons mad, der i stedet for at blive til affald kunne være endt i vores maver - med mere viden og bedre omtanke i køkkenerne.